DIAMANTER - KAPITEL 2, DET TEKNISKE - VÆRDISÆTNING OG DE 4 C'ER

DET TEKNISKE - Gradering og værdisætning - De 4 C'er.

Værdien på diamanter fastsættes ved en gradering, hvor vægt, farve, renhed og slibning tilsammen både kan fastslå diamantens værdi og sjældenhed. Graderingsystemet De Fire C’er anvendes til dette, og de fire kriterier er:

• Carat (vægt)
• Colour (farve)
• Clarity (renhed)
• Cut (slibning)

Carat - vægt
En diamants størrelse angives ved vægt. Vægtangivelsen hedder carat, som kommer af navnet Carob fra Carobtræet. Træets frø vejer som regel 0,20 gram – og det kunne i den tidlige diamanthandel anvendes som måleenhed i forbindelse med at fastslå vægten på diamanter. En diamant på 1.00 carat vejer 0,20 gram, og kun 3%, af de diamanter der udvindes fra minerne, har en vægt på 1.00 carat eller derover. Da store diamanter er meget mere sjældne end små, stiger prisen oftest eksponentielt med vægten.

I den tidlige diamanthandel anvendte man frø fra Caroptræet som måleenhed. Billedet er udlånt af Aktiv Guld.

Carat forkorter man med ct, og ofte bliver carat og karat forvekslet med hinanden, men her er det vigtigt at huske, at karat med k bliver brugt til at beskrive lødigheden af guld, altså hvor meget guld legeringen indeholder. 

Colour - farve
Består en diamant udelukkende af kulstof, vil den være helt farveløs. Disse diamanter er enormt sjældne og udgør mindre end 1% af alle diamanter. Som hovedregel kan man også sige, jo mere farveløs, jo højere værdi. Men i langt de fleste diamanter vil der være en lille mængde af sporstoffer, som gør, at diamanten ikke er helt farveløs.

I Bendix Copenhagens 05 damering er der pavéfattede hvide og behandlede blå brillanter, i farveforløb. Hér er den blå farve fremkommet efter en kombineret stråle og varmebehandling. Farveforløbet kan også udføres med naturligt blå brillanter. Oplev ringen online hér >> eller i vores butik Ved Vandkanten.

Den uafhængige non-profit organisation kaldet Gemological Institute of America, også betegnet som GIA, har udviklet graderingssystemet De fire C’er, og herunder også et system til gradering og beskrivelse af diamanters farve. Skalaen består af bogstaver og starter ikke med “A“, men derimod med “D”, som den absolut mest farveløse sten. Dette skyldes, at adskillige andre systemer herunder bl.a., “AAA”, “AA”, “A” systemet, der tidligere blev anvendt, ikke var konsekvente og præcise nok i deres graderinger. For at der ikke opstod forvirring besluttede GIA derfor at starte med bogstavet D. Der findes også et skandinavisk graderingsystem - Scan.D.N.-systemet (Skandinavisk Diamant Nomenklatur).

Hos Bendix Copenhagen er vi betaget af kvalitet, også når det gælder diamanter. I vores smykker anvender vi primært TW/IF og TW/VVS. Naturens evner er fascinerende, og for os er det en fornøjelse at arbejde med de høje kvaliteter; selv ved de små diamanter. Kilde - skemaet er fra bogen "Drømme om diamanter" af Nina Hald.

De helt farveløse/hvide diamanter har til alle tider været meget eftertragtede, og er de andre kvalitetsfaktorer også til stede, er disse af højeste værdi.

Undtagelser findes der dog altid. De naturligt farvede diamanter kan opnå svimlende priser – både i samme niveau, og over de hvide diamanter, simpelthen fordi der er færre af dem; altså baseret på sjældenhed.

I denne version af 05 ringene er TW/VVS brillanter og naturligt brune brillanter pavéfattet i farveforløb - i alt 0,23 ct. Ringene er i 18 karat gult guld og kan opleves online hér>> eller i vores butik Ved Vandkanten.

Clarity - klarhed
Når vi taler om en diamants klarhed, så taler vi om, hvor mange indre og ydre fejl der er i diamanten. De indre fejl kaldes indeslutninger, de ydre uregelmæssigheder. Disse registreres under et mikroskop der forstørrer ti gange.

Jo færre indeslutninger og uregelmæssigheder en diamant har, jo mere sjælden og værdifuld er den. En diamant der under 10 x forstørrelse opleves som værende uden indeslutninger og uregelmæssigheder, graderet med klarheden FL - Flawless, er yderst sjælden og af væsentligt højere værdi, end en diamant med blot få indeslutninger. Alle diamanter – selv de ”perfekte” – har dog urenheder i sig, men kan de ikke registres under 10 x forstørrelse, så beskrives diamanten som Flawless/fejlfri. Alle diamanter er unikke, ikke to er ens, man kan derfor også vælge at se diamantens indeslutninger som stenes særpræg og charme.

Ligesom inden for graderingen af farve har GIA udviklet en graderingsskala til vurdering af klarhed, der er internationalt anerkendt og anvendt – skalaen ses her med supplerende beskrivelser.

GIA's graderingsskala til vurdering af diamantens klarhed. Kilde - skemaet er fra bogen "Drømme om diamanter" af Nina Hald.

• Flawless (FL): Ingen indeslutninger eller uregelmæssigheder er synlige for en erfaren diamantgraderer, når en lup med 10 x forstørrelse anvendes.
• Internally Flawless (IF): Ingen inklusioner, og kun uregelmæssigheder er synlige for en erfaren diamantgrader, når en lup med 10 x forstørrelse anvendes.
• Very, very slightly included (VVS1 and VVS2): Inklusioner er for en erfaren diamantgrader svære at se, når en lup med 10 x forstørrelse anvendes.
• Very slightly included (VS1 and VS2): Mindre inklusioner der for en erfaren diamantgrader er forholdsvis nemme at se, når en lup med 10 x forstørrelse anvendes.
• Slightly included (SI1 and SI2): Inklusioner ses af en erfaren diamantgrader når en lup med 10 x forstørrelse anvendes.
• Included (I1, I2, I3): Inklusioner er tydelige når en lup med 10 x forstørrelse anvendes, og kan påvirke gennemsigtigheden og brillans.

Cut - slibning
Mange har den opfattelse, at en diamant og en brillant er to forskellige ting, men diamanten er råstenen, og brillant er det meget velkendte runde slib med 57 eller 58 facetter, der skaber den optimale lysrefleksion.  

Slibet er en meget afgørende faktor for, hvorledes stenens andre kvaliteter fremstår og for den endelige værdisætning på diamanten. Slibet er også den eneste faktor ud af de fire værdiskabende faktorer, der er baseret på menneskelige og teknologiske evner, de tre andre C’er repræsenterer alene naturens formåen.

GIA’s graderingsskala går fra Excellent cut som det bedste, til Poor, der er det dårligste. Syv komponenter danner grundlag for graderingen af slibets kvalitet.

De første tre:
Brillans er det lys, der reflekteres fra diamanten. Præcisionen i facetternes størrelse og vinkler er afgørende for, hvor meget lys der går ind igennem diamantens overflade og brydes inde i diamanten, for så at blive reflekteret tilbage ud igennem diamantens overflade.

Ild er spredning af det hvide lys i spektrets farver, og jo længere vej lyset har tilbagelagt inde i diamanten, jo kraftigere ild. 

Den tredje komponent er scintillation – mønstret af lyse og mørke områder – der ved bevægelse af diamanten dannes i kombinationen af diamantens facetter og lys.

De sidste fire forhold kan relateres til diamantens design og håndværk; vægtforhold, holdbarhed, polering og symmetri.

Hér ses diamantens brillans. Vi anbefaler, at du renser dine diamanter løbende. Anvend en blød tandbørste som du dedikerer til dine smykker, lunkent vand og en smule opvaskemiddel. En ren overflade gør, at lyset på bedste vis reflekteres i diamanten.

Ved brillant slibet er det forholdet mellem spejl, vinklen på den øverste del (Crown) og dybden på den nederste del (Pavilion), der tilsammen danner stenens proportioner. Der findes mange mulige proportioner på slibet, og det er et spørgsmål om smag, hvilke faktorer der lægges vægt på. Målet vil altid være at frembringe mest mulig lys, refleksion og et dragende helhedsindtryk.

Udover det klassiske brillant slib, findes der mange andre slib – de kaldes Fancy Shapes. Heriblandt princess, cushion, asscher, oval, marquise, emerald, pear, baguette, heart og triangle cut. 

Ved valg af slib tages råstenens form i betragtning, ligesom eventuelle fejl i stenen påvirker valget. Man kan med slibet i nogle tilfælde skjule disse fejl. Også størrelsen/vægten på diamanten er vigtig; man ønsker at beholde så meget af den som muligt.

Man kan sige at slibet og det menneskelige håndværk bidrager til, at diamantens kvaliteter fremstår. I sin rå form opleves diamantens kvaliteter ikke på samme vis. Det optimale resultat og de smukkeste diamanter opstår altså i samarbejdet mellem naturens kræfter og menneskets evner til at formidle disse.