GULD, GLAS OG MØRKE DRÅBER VED VANDKANTEN

EN EKSKLUSIV, UNIK OG SÆRLIG OPLEVELSE PÅ HUNDESTED HAVN

I starten af juni måned, hvor solen skinnede smukt ved Den Gamle Bedding på Hundested Havn, inviterede Glaspusteriet Backhaus Brown, Guldsmed Bendix Copenhagen og Brændevinsproducent Dan Schumacher til en inspirerende, unik og stemningsfuld oplevelse ved vandkanten.

På denne lyse sommer eftermiddag var temaet DET NYE SORT - et tema i håndværkets og råmaterialernes tegn.

Vi bød vores mange gæster velkommen til en eftermiddag i det rå og autentiske miljø på havnen, hvor vi året rundt driver vores virksomheder med ønsket om at skabe et univers for de besøgende præget af entusiasme for æstetik, materialer og godt håndværk.

Deltagerne blev budt velkommen med en Gin & Tonic fra Schumacher's og en velkomst af Per Bendix, medindehaver af Bendix Copenhagen. Derefter blev deltagerne delt op i 2 hold (grundet et overvældende positivt fremmøde) Team SORT GLAS og Team SORT PERLE. Hver gruppe blev guidet på en rundtour hos Backhaus Brown, Bendix Copenhagen og Schumacher's. 

Med udgangspunkt i temaet “DET NYE SORT” blev deltagerne inddraget i, hvordan glaspusterne, guldsmeden og bryggeren arbejder med “farven” sort.

Dan Schumacher fortalte om vigtigheden af kulsort mørke i den mangeårige lagringsproces på fade hvor dråberne bliver forædlet og afrundet. Dan bød på prøvesmagninger af mørke dråber, som kun få andre har smagt på før.   

Glaspusteriet Backhaus Brown’s ejere Andrew og Nanna fortalte om arbejdet med sort glas, mulighederne og begrænsningerne, samtidig med at de i glassmedjen viste nogle af de meget komplicerede arbejdsprocesser.

På denne aften blev de sorte kreationer "THE NEW BLACK" præsenteret, og Nanna Backhaus, Andrew Brown og Christina Bendix berettede om deres nye samarbejde.

ER sort glas og sorte perler rent faktisk sorte? Det var et af spørgsmålene som blev besvaret i løbet af eftermiddagens event oplæg. 

"THE NEW BLACK" er et designsamarbejde imellem Backhaus Brown og Bendix Copenhagen, som fusionerer sort glas med Havet's sorte juvel, Tahiti kulturperler, sorte dimanter og farverige Madagascar safirer.

”De er en kunstinstallation, hvor SORT komplementerer glassets æstetik, design og formgivning, og med et nyt element af eksklusivitet ved placeringen af de sorte Tahiti kulturperler og ædelsten inde i glasset.

THE NEW BLACK kan opleves i værkstedet hos Backhaus Brown samt hos Bendix Copenhagen hvor de er udstillet. 

I løbet af eftermiddags arrangement var der udloddet en helt særlig 1. præmie til den person der kunne svare rigtigt på de 4 spørgsmål som vi have udfordret deltagerne til at svare på. Hvis man havde hørt godt efter, var det ganske nemt at svare korrekt - og det havde aftenens vinder! Hun vandt et af de allerførste THE NEW BLACK designs samt en Hundested Gin fra Schumarcher's.

Vi er meget glade for den positive feedback på vores ønske om at skabe et POP-UP event med vidensdeling omkring vores forskellige håndværk og vi glæder os til at udvikle THE NEW BLACK designet - nye idéer er på vej og vi vil løbende præsentere jer for disse.

Hold øje med vores sociale medier @bendixcopenhagen hvis du også kunne tænke dig en invitation til en spændende eftermiddag med GULD, GLAS & DRÅBER VED VANDKANTEN.

Del:

Ældre indlæg Nyere indlæg

LEVERINGSINFO

Se vores leveringstider, og hvornår du kan forvente at modtage dit smykke.

Levering

AFHENT I BUTIK

Du kan også afhente din online-bestilling i vores butik i Hundested.

Find os

KONTAKT OS HER

Har du spørgsmål til din bestilling, kan du kontakte os på mail eller telefon.

Kontakt