FRA HÅNDVÆRKERSKUR TIL HAVUDSIGT!

D. 5. juni åbnede vi den nye Bendix Copenhagen butik i møbelsnedkeriet Egeværks tidligere lokaler. Dermed blev vores nye adresse Nordre Beddingsvej 24 på Hundested Havn. Vores kommende genbo er nu det anerkendte og verdenskendte glaspusteri Backhaus Brown. På den måde er ringen blevet sluttet, da det var Andrew Brown, den ene ejer af Backhaus Brown, der i sin tid lokkede Bendix Copenhagen til at starte guldsmedeforretning på Hundested Havn.

Fra håndværkerskur til havudsigt!
Vi har haft tre lokationer på blot fire år - en blå skurvogn - vores butik i Kajgaden - og nu snart ved havnekajen. Vores rejse hertil har været meget spændende og ikke uden udfordringer.

Nedenfor inviterer vi jer med på en tidsrejse fra "skrot til slot", hvor I kan få et indblik, i hvordan vi måtte finde andre veje, da etableringen af en guldsmedebutik på Hundested Havn ikke gik helt efter planen.

Egentlig ville Christina Bendix oprindeligt gerne sælge sine designs igennem andre guldsmedebutikker, men Andrew Brown fik Christina til at se mulighederne for at etablere sin egen butik i det rå og levende miljø, man ikke finder mange andre steder.

Kursskifte og nye retninger
Kursen mod egen butik blev sat, og Christina fik mulighed for at starte butik i den kommende bygning for iværksættere "Propellen". Men da sommeren 2017 stod i fuldt flor, stod bygningen på ingen måde klar til indflytning. Derfor måtte Christina og hendes familie: Lise, Ann og Per Bendix, som er en del af virksomheden, skifte kurs igen og finde en kreativ løsning på, hvordan de så kunne skabe en butik. Det blev en blå skurvogn, som på rekordtid blev indrettet fra håndværkerskur til en hyggelig guldsmedebutik.

Vores rejse har taget mange uventede retninger. Vi havde fx aldrig troet, at vi måtte starte vores første 10 måneder på Hundested havn i en blå skurvogn. Men da vores butik ikke stod færdig, fandt vi på andre løsninger.

Der var lang vej, da skurvognen havde et tidligere liv som håndværkerskur. Ja, en guldsmed er jo også håndværker, men vi ændrede lidt på looket.

Forvandlingen fra skur var til at se, og i sommeren 2017 åbnede vi dørene.
En del af vores besøgende troede, at de åbnede døren ind til toiletterne, grundet den blå skurvognsfacade, men de fik sig en glædelig overraskelse, da de blev mødt af guld og diamanter.
 
Den spæde start på Propellen - Iværksætterbygningen som har været
Bendix Copenhagens base i nu 3 år. 

Da butikken i Kajgaden endelig havde fået vægge, fik Christina sin gode ven kunstneren Kristian Andersen til at skabe den fantasifulde illustration på 1 dag. Den er blevet et af Bendix Copenhagen's kendetegn og har fået mange anerkendende kommentarer med på vejenKristian var en dag om det, det var en lørdag, han kom forbi. Christina prøvede at planlægge sammen med ham, men måtte konstatere, at en kunstner skal man blot lade gøre sine egne ting for at resultatet bliver frit og levende.

 Den færdige butik stod klar til åbning i maj 2018 i Kajgaden.

Havnekatten Ingeborg er efterhånden blevet fastansat til at hygge rundt i butikken. Ingeborgs vilde liv som havnekat balanceres ved dagligt at tage sig en lur ved vores "herrehjørne" tæt på whiskyen, når hun
har brug for en lille slapper fra livet på havnen.

Iværksætterlivet på havnen byder på mange forskellige aktiviteter for at skabe liv i Kajgaden. Med stor hjælp fra sponsorer har Kajgaden og Hundested Havn fået flotte bålfade, signalflag, mængder af julelys og sidst, men ikke mindst det nye vartegn for Hundested, den store messingskrue, som Mogens fra Hundested Propeller venligst har udlånt til manges beundring.

Julemarked på Hundested Havn den første weekend i december er nu blevet en meget besøgt begivenhed, hvor alle værkstederne på havnen juler med hvert deres bud på den perfekte julegave, imens duften af hjemmebag og brændte mandler spreder sig på havnen.

Messingskruen lyste Kajgaden op for første gang i julen 2020. Mange timers viklen af vores sponsorerede lyskæder satte skruen i et helt særligt lys.

I februar 2021, hvor hele Danmark lå i dvale grundet COVID-19, lancerede vi vores webshop www.bendixcopenhagen.com - et luksuriøst online univers, som er med til at inspirere og invitere vores kunder ind i en verden af faglighed, godt håndværk og eksklusivitet - uanset hvor i Danmark du befinder dig. Vores nye kollega Nønne står for udviklingen af vores online univers, og du kan også møde Nønne i butikken. I april 2021 fik vi Amalie med på holdet, som vil inspirere jer med sine evner som fotograf.

En stor tak til vores kunder, besøgende, kollegaer og samarbejdspartnere fra vores start i det blå skur og vores tid i Kajgaden. Vi glæder os til at byde jer velkommen i juni 2021 på Nordre Beddingsvej 24 til et nyt og spændende eventyr.

Hundested Havn rummer både industri med fiskerbåde og færgeleje. Mixet af dette sammen med de mange kunsthåndværkere skaber en meget særlig stemning i området ved havnearealet. Her kan du finde alt fra kunst og illustrationer, brændevin, glas og eksklusive smykker, alt imens du nyder en friskbrygget kaffe to go fra kafferisteriet.


Følg med på vores sociale medier
Instagram og Facebook profiler, hvor vi annoncerer
åbningsdatoen til vores nye butik.
Del:

Ældre indlæg Nyere indlæg

LEVERINGSINFO

Se vores leveringstider, og hvornår du kan forvente at modtage dit smykke.

Levering

AFHENT I BUTIK

Du kan også afhente din online-bestilling i vores butik i Hundested.

Find os

KONTAKT OS HER

Har du spørgsmål til din bestilling, kan du kontakte os på mail eller telefon.

Kontakt